|
Folketingsvalget handler selvfølgelig også om kulturpolitik. Vi har gennemlæst de politiske partiers kulturpolitiske oplæg.
Der er ti opstillingsberettigede partier til Folketingsvalget 2005. Vores gennemgang er udelukkende baseret på kulturpolitiske oplæg på partiernes centrale webadresser. Partierne har i vidt forskellig grad sammenskrevet kulturpolitiske oplæg. Mest omfattende og gennemgribende er Socialdemokraternes oplæg (se Søndag Aften Arkiv). Mindst ambitiøst er CDs, som i 4 sætninger siger at public service-medier er vigtige, at den nuværende bestyrelseskonstruktion for DR er rigtig og at TV-2 ikke skal privatiseres.
De øvrige partiers kulturpolitiske oplæg gennemgås nedenfor, hvor vi har koncentreret os om forslag, som bryder med den aktuelle kulturpolitik og frasorteret alle de almindeligheder, som kulturpolitiske programerklæringer er fyldt med, men som næppe giver grund til diskussion. Mange partiers kulturpolitiske programmer har karakter af små usammenhængende fragmenter.
Fornyelsen udefra
Det mest radikale og fornyende kulturpolitiske forslag kommer ubetinget fra Minoritetspartiet. I forlængelse af partiets forslag om borgerløn skal individuelle kunstlegater og andre statslige støttesystemer til kunstnere afvikles. Partiet ved dog ganske vel, at borgerløn ikke bliver vedtaget umiddelbart og derfor foreslår man en overgangsordning, hvor 2.000 kunstnere modtager en kunstnerborgerløn - så de slipper for at belaste de sociale myndigheder med unødigt bureaukrati. Kunstnere med mindre end 250.000 kr. i indtægt kan ansøge om ydelsen.
Minoritetspartiet har som mål, at Staten skal påvirke kunsten og kunstmarkedet mindst muligt. I tråd med dette skal forfatternes bibliotekspenge reduceres efter 300.000. Og bagatelgrænsen for bibliotekspenge skal reduceres til 500 kr.
Minoritetspartiet mener, at bibliotekerne skal nøjes med at udlåne bøger og derudover give gratis adgang til internet. Momsen på litteratur skal sænkes kraftigt (vi går ud fra, at der menes bogmomsen, ellers kan man få nogle vanskelige sondringer mellem momsbelagte og momsfrie bøger).
I forhold til valgkampens debat om gratis adgang til museerne er det pudsigt, at Minoritetspartiet nøjes med at kræve, at alle statslige kulturinstitutioner skal have ugentlige gratisdage (hvilket en væsentlig del allerede har).
Ministermagten over Kunstrådet skal begrænses - uden at metoden dog er angivet.
Som et af de eneste partier forholder Minoritetspartiet sig til kopiering af musik. Partiet er dog ikke mere konkrete end dette:
"Musikbranchen udfordres af den tiltagende kopiering fra nettet. Denne handel kan man ikke komme til livs gennem traditionelle adfærdsregulerende afgifter. Derfor må der udvikles nye handleformer for netmusik, således at musikerne også modtager penge for de produkter, som hentes på internettet."
Med dette forslag vil Minoritetspartiet næppe kunne skabe debat på Christiansborg. Det vil man derimod med forslaget om, at licensen skal afskaffes og erstattes af skattefinansiering - hvor det skal være muligt at søge om fritagelse, hvis man ikke har TV eller radio.
Kristne værdier
Kristendemokraterne (eller Kristeligt Folkeparti? - kulturprogrammet er skrevet i gammelt partinavn) lægger naturlig vægt på moralske værdier i kulturpolitikken. Det består især i, at begrænse skadelig kulturpåvirkning: forbud mod børnereklamer og mod reklamer for medicin, alkohol og tobak i TV. Forbud mod pornografi og voldsforherligende materiale.
Mere positivt udtrykt "Samfundet bør støtte den kunst og kultur, der afspejler og fremmer positiv livsholdning".
Kristendemokraterne stiller dermed dørene åbne for spektakulære fortolkninger. Mange væsentlige kunstværker kan jo ikke ligefrem siges at fremme en positiv livsholdning: Munchs "Skriget", blot for at tage et enkelt eksempel.
Blandt øvrige punkter på den kristne dagsorden er et ønske om at give mere støtte til lokale radio- og TV-stationer. Partiet vil desuden bevare de faste bogpriser.
Kunsten skal provokere
Måske er det inspireret af Kristendemokraterne, at Enhedslistens kulturprogram ligefrem har titlen "om kultur og kirke". Men dermed ophører lighederne også. For Enhedslisten er det væsentligt, at der er plads til kunst "som ægger til modstand, provokerer osv. Kunst kan også være dekorativ og funktionel. Det er fint - men ikke nok."
Enhedslisten understreger behovet for støtte til kulturaktiviteter baseret på menneskers egen aktivitet.
Enhedslisten støtter kooperativer, kunstner-ejede og egentlige samfunds-ejede selskaber som modspil til private virksomheder. Der skal laves sociale sikringsordninger for kunstnere uden fast ansættelse.
TV-licensen skal afskaffes (den er asocial). I stedet skal public service stationerne finansieres over skatterne.
Radikale værdier
De radikale har ikke et ord om kulturpolitik på deres særlige valg-hjemmeside. På partiets almindelige hjemmeside er ganske korte statements, som mest har karakter af almindeligheder: ytringsfrihed, decentralisering, armslængde mv.
Partiet har desuden konkrete kulturpolitiske udspil fra folketingsgruppen. Dette omfatter forslag om nedlæggelse af teaterabonnementordningen og modstand mod alkoholreklamer på TV2 samt fastholdelse af TV2 i statsligt regi.
Mediepolitik
SF's kulturpolitiske oplæg handler især om mediepolitik. TV2 skal ikke privatiseres. De ikke-kommercielle radio- og TV-stationer skal støttes. DRs nuværende struktur er den rigtige (men bestyrelsen må ikke blande sig i indholdet). Partiet synes "Det er helt i orden, at der findes masser private kommercielle TV-stationer". De private stationer kan altså accepteres, men den kommercielle mangfoldighed interesserer ikke partiet.
På øvrige felter er det eneste mulige debatpunkt, at "samfundet skal give rum for den eksperimenterende kunst".
Konservativ fastholdelse
Det er helt sædvanligt, at det parti, som har det faktiske politiske ansvar også er meget konkret i sin kulturpolitik. Dette gælder således også Kulturministerens Konservative Folkeparti. Den førte politik skal forsvares, men der er også plads til enkelte andre markeringer.
Især i bibliotekspolitikken er der væsentlige markeringer. Kernen i dansk biblioteksvæsen er bøgerne. De konservative kan forestille sig brugerbetaling på øvrige biblioteksydelser.
Gennemgående ønsker partiet, at den direkte støtte til kulturformidling skal begrænses. Støtten skal i stedet gå mere direkte til kunstnerne. Der skal desuden arbejdes mere ihærdigt på at finde løsninger for de kunstnere, som har svingende indtægter fra år til år.
Endelig understreger De konservative, at privatiseringen af TV2 er helt centralt.
Det er dansk
Det er næppe overraskende, at Dansk Folkeparti ønsker, at danskheden skal styrkes i alle kulturinstitutioner. Bibliotekerne skal holde sig til bøgerne. Og det er ikke bibliotekernes opgave at stille pc'er til rådighed for brugerne.
Ligesom Minoritetspartiet vil Dansk Folkeparti gøre kunstnerstøtten afhængig af kunstnerens andre indtægter, så der ikke gives støtte til kunstnere med store kommercielle indtægter.
Mediepolitisk har Dansk Folkeparti et ganske omfattende og radikalt forslag. Licensen skal afskaffes. I stedet kan TV-stationerne søge om støtte til visse programelementer fra staten. Det er typisk nyhedsudsendelser, dokumentar, uddannelse, børneprogrammer og gudstjenester. Øvrige udsendelser (lokalstof, sport, pop, udenlandske actionfilm, gættelege osv.) skal sikres gennem markedet.
Kunsten ved man hvor man har
Ligesom De Konservative mener Venstre, at kunststøtten skal flyttes fra formidling til direkte kunstnerstøtte. Støtten til kunstnere skal først og fremmest gives som opkøb af kunstværker (farvel til installationskunstnerne...). Støtten til institutionerne skal i højere grad afspejle publikums efterspørgsel.
Bibliotekerne skal ikke formidle udlån af ugeblade, tegneserier og musik.
Den mest omfattende kulturpolitik vil man typisk finde ved en analyse af partierne faktisk førte kulturpolitik. Derfor forekommer en række af de større partiers kulturpolitiske programmer relativt tynde. Det er vel sagtens ganske naturligt, at valgets eneste nye parti har et større behov for at gennemskrive et omfattende kulturpolitisk program end at de regeringsbærende partier gør dette.
Læs også:
Valgets kulturkonflikter
Og pludseligt var det museerne
Hvor går kulturpolitikken hen?
Smil med Brian
Søndag Aften 02/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
